Send til en ven

RIG-TIGs Historie

HVAD ER RIG-TIG? RIG-TIG by Stelton er det nye moderne brand for køkkenartikler, som bringer funktion og design ind i køkkenet.  Vores basale filosofi er, at alle vores produkter skal have den mest optimale funktionalitet og naturligvis går vi ikke på kompromis med designet. RIG-TIG er også bevidst omkring vores miljø. Derfor forsøger vi at reducere påvirkningen af miljøet, hvor vi kan.

 

HVORFRA KOM IDEEN OM KØKKENARTIKLER?

Vi har set en stigende interesse for designartikler til hjemmet de seneste 10 år over hele verden – med forskellig hastighed i forskellige lande. Gennem de sidste 2- 3 år har vi mere specifikt set en øget interesse i køkkenartikler. Sikkert fordi, at køkkenet som rum får en mere og mere betydningsfuld plads i vores hjem. Vi betragter køkkenet som et eget rum og sociale aktiviteter finder oftere og oftere sted i køkkenet.

 

Derudover ændrer livsmønstrene sig hurtigt i dag. Folk finder sammen, de får børn, de går fra hinanden, de møder nye partnere osv. Så man kan sige, at forbrugerne har meget skiftende livssituationer og dermed behov. Og vi ved, at de altid har behov for basale køkkenartikler. Vi vil gerne tilbyde dem funktionelle produkter, som er flotte at se på og som er overkommelige i pris. 

 

HVORFOR “RIG-TIG” – OG HVORFOR IKKE STELTON?

Med Stelton brandet arbejder vi indenfor 4 kategorier:  Tabletop, accessories til hjemmet, personlige accessories and “gourmetkøkken” – dvs. artikler til det ”finere” spisebord/spisestuen. Vi er stolte over vores gourmet linje men ser også, at der er et stort marked for køkkenartikler der er rettet mod en anden type køkken og et andet prisniveau. Vi ved også, at målgruppen til denne type af produkter er en anden en Steltons målgruppe. Derfor besluttede vi os for at udvikle et helt nyt brand men sit eget univers og brand værdier.

 

Og hvorfor navnet RIG-TIG? Vi konsulterede professorer i lingvistik og andre professionelle som kom på alle mulige forslag, inklusive (Michael) Ring design og andre navne i den retning. Dog blev vi ved med at vende tilbage til typen af produkter, vi gerne vil lancere: De RIGTIGE produkter med det RIGTIGE design som er RIGTIGE for miljøet og til de RIGTIGE priser. Så RIG-TIG blev født og i dag kunne vi ikke forestille os et andet navn til vores brand!

 

HVORFOR “BY STELTON”?

Stelton som firma handler jo om design og vi elsker godt design her hos Stelton. Så selvom funktion er RIG-TIGs vigtigste værdi, kommer mærket fra designhuset Stelton og vi ville aldrig producere noget, som vi ikke synes er godt design. “By Stelton” er en garanti for det.

 

HVEM ER RIG-TIG TIL?

RIG-TIG er egentlig for alle som sætter pris på funktion og et godt design og som tænker på miljøet. Med prissætningen på RIG-TIG, har vi gjort det muligt for de fleste at købe konceptet. Men hvis vi skulle beskrive den typiske RIG-TIG forbruger er det en person mellem 20-45 år som typisk bor i byen og holder af at gå ud men også at holde sociale sammenkomster derhjemme. Hun eller han har en mening om det der foregår I samfundet og bruger mange forskellige medier til at opsøge information: aviser, sociale media, Smart phones, magasiner, TV osv. RIG-TIG er til den moderne forbruger som sætter pris på æstetik, men ikke til enhver pris.

 

Læs her om RIG-TIGs værdier