RIG-TIG by STELTON; RIGTIG by STELTON;funktion;design;ressourcer
Send til en ven

RIG-TIGs værdier

RIG-TIGs VÆRDIER

RIG-TIG by Stelton har 3 værdier: Funktion, design og ressourcer.

 

FUNKTION  Med RIG-TIG vil vi gerne tilbyde optimal funktionalitet. Vi synes, at køkkenet er en vigtig og spændende del af hjemmet, men vi ved også, at de fleste af os har begrænset tid at bruge i køkkenet og at mange køkkener er af begrænset størrelse. Når vi designer RIG-TIG produkterne tænker vi derfor altid på hvordan vi kan gøre livet en lille smule lettere. Kan vi spare plads, kan vi spare tid, kan vi fjerne små irritationsmomenter i hverdagen?  Vores sæt af opbevaringsbokse er et eksempel på, hvordan man kan spare på pladsen. Alle bokse passer ind i hinanden og uanset, hvordan man vælger at kombinere dem, kan de stables og optager så list plads som muligt. Et andet eksempel er vores multiredskaber som alle har flere funktioner, hvilket sparer dig tid, plads og opvask – de er helt enkelt lidt smartere end almindelige redskaber.

 

DESIGN  Vi elsker godt design her hos Stelton og vi ville aldrig producere noget, som vi ikke synes ser fantastisk ud. Så, funktionalitet er af høj prioritet for RIG-TIG, men det betyder ikke, at vi går på kompromis med designet. Det gør vi nemlig ikke. Vi har samarbejdet med en gruppe fremragende designere fra hele verden og deres arbejde har resulteret i en række attraktive designløsninger til køkkenet. RIG-TIG bevæger sig indenfor den skandinaviske, minimalistiske design-genre. Vi holder af enkle linjer og ”douche” farver. Vi synes, at enkelhed og klarhed leder til godt design og vi forsøger at skære vores produkter ned til deres essentielle form.

 

RESSOURSER   Miljøet er så stor en del af vores liv og det er vigtigt, at vi alle bidrager til et bedre miljø hvis og når vi kan. Derfor forsøger vi at reducere påvirkningen af miljøet hvor vi kan og når det giver mening. Det gør vi gennem de materialer vi vælger til vores produkter og gennem emballagen, som vi forsøger at reducere til et minimum og gennem de funktioner vores produkter har. Hvis vi kan gøre livet lidt grønnere, gør vi det gerne:

 

Emballage:

Vi reducerer emballagen til et minimum og den emballage vi bruger er lavet af genbrugsmaterialer. Mange af vores produkter har en simpel sticker, andre fastgøres på et stykke pap med naturlige snore.

 

Materialerne vi bruger til vores produkter:

Nu er det ikke altid muligt at anvende miljørigtige materialer, vi er også nødt til at tage praktiske hensyn i betragtning, men der hvor det giver mening, gør vi det. Til nogle af vores produkter bruger vi ren bambus og til bruger vi bambus melamin, hvor vi har tilføjet 30% bambusfibre til melaminet. På den måde reducerer vi brugen af melamin og bruger et naturligt materiale i stedet. Desuden ved vi, at bambus er et miljømæssigt sundt materiale; bambus vokser op til 1 meter om dagen og gror dermed meget hurtigere end f.eks. træer. Bambus frigiver mere ilt end andre planter og recirkulerer dermed større mængder af Co2 – dermed bidrager man positivt til Co2 udviklingen når man anvender bambus. Et andet eksempel er, at vi anvender WPC (træ-plast komposit)hvor overskudstræ tilsættes plastik. Igen bruger vi dermed mindre plastik og mere naturligt materiale. 

 

Produkternes funktioner:

Når vi udvikler vores produkter, har vi altid miljøet i tankerne. Hvis vi kan gøre livet lidt grønnere, gør vi det gerne. Vores kaffeopsamler er et eksempel på et produkt som på grund af sin funktionalitet forhåbentlig kan bidrage til at spare på ressourcerne. I stedet for at skylle kaffegrumset fra din stempelkande direkte ud i vasken og dermed bruge en masse vand, kan du nu nemt tage RIG-TIG kaffeopsamleren ud af din stempelkande og smide kaffegrumset ud hvor det hører hjemme – I det grønne affald.

 

Læs her om RIG-TIGs Vision & Mission