Mængde: 1 kage til 10-12 personer
Udstyr: 2 stk kageringe/springforme Ø 14-16 cm

Banankage
150 g sukker
100 g smør
3 æg
125 mel
1 tsk bagepulver
150 g bananer
¼ tsk flagesalt

Karamelchokolade-creme med kaffe
1 ½ tsk pulverkaffe
2 tsk kogende vand
180 piskefløde
40 g glukosesirup
300 g karamelchokolade
½ tsk flagesalt

Fremgangsmåde

Banankage
1. Pisk smør og sukker lyst og luftigt med en håndmikser.

2. Tilsæt æggene et ad gangen og rør massen homogen. Mos bananerne og rør dem i dejen. Sigt mel og bagepulver sammen, vend det forsigtigt i dejen, og tilsæt salt.

3. Fordel dejen i to kageringe/springforme på Ø 14-16 cm og bag dem i ca 15 minutter ved 180 °C (eller 160 °C varmluft). Lad bundene afkøle og befri dem fra formene.

Karamelchokolade-creme med kaffe
1. Opløs pulverkaffen i det kogende vand og bland det i piskefløden. Varm piskefløde, glukosesirup og halvdelen af saltet op til kogepunktet. Hæld det over den hakkede chokolade, lad det smelte sammen i et minut, og stavblend chokoladecremen.

2. Dæk overfladen med film og stil ganachen på køl indtil den har sat sig.

Samling af kagen
Smør halvdelen af chokoladecremen på den ene banankagebund, læg den anden bund ovenpå og smør den anden halvdel creme på. Drys med den sidste halvdel salt ved servering.

Opskriften er kreeret af Magasinet Lækkerier.

Læs mere

FOODIE

FOODIEs kompakte størrelser gør produkterne ideelle til ’small living' og små køkkener eller til sommerhuset. Alle FOODIE produkter er lavet af genanvendelige materialer og kan skilles fuldkommen ad.

Læs mere

NÆSTE
Smart cooking & baking

Ofte har vores produkter en overraskende løsning på et kendt problem eller produktet har flere funktioner i ét. Man behøver jo ikke have flere produkter end højst nødvendigt.

Læs mere